På hjemvejen fik vi vist hvor Miramar ligger, et stort shoppingcenter i Fuengirola, 15 km fra hvor vi bor. Vi kørte hjem og læssede tingene af, hvorefter vi fik lov at låne bilen, vi kørte tilbage til Miramar og fik shoppet lidt her, meget stort og med en masse butikker man ikke lige kender hjemmefra. Vi fandt også lidt at spise inden vi igen vendte snuderne hjemad..
I går tirsdag startede vi så småt med at kigge på de forskellige ting, som skal bruges til brylluppet på lørdag. Jeg fik fundet det service frem der nu er på hotellet og gjort det rent, resten må vi ud og leje. Der kommer 80 gæster i alt, så det er en del.. Vi fik også redt lidt værelser op, dem der nu var klar til det. En lang dag, så vi fik lige slappet lidt af sent på eftermiddagen.
Ville lige lægge mig 5 minutter på sengen, men da jeg kom ind på mit værelse kravlede det sødeste/klammeste firben rundt på væggen, de kan være meget søde på afstand, men på væggen over min seng er de bare klamme. Fik skræmt den så meget at den mistede halen, så mærkeligt at hvis de bliver bange så smider de halen, og så ligger den bare tilbage og bevæger sig, på den måde kan firbenet narre fjenden og flygte, mens man tror den stadig bare er halen, og så efter noget tid vokser en ny hale ud.. Men fik altså fanget det her firben og lukket den ud i naturen, dog uden hale !!
Firbenet på min væg, dog uden hale på..
Fik også skypet med dem der hjemme, dejligt at far og mor var på besøg ved Stoffer og søs, så man kunne se dem allesammen, og dejligt at det nu næsten er bestemt at de kommer ned og besøger mig i august.
Pludselig fik jeg den ide, at kunne vi låne bilen synes jeg vi skulle køre en tur, hverken Camilla eller jeg orkede at skulle lave aftensmad..
Vi måtte gerne låne bilen, hvis bare vi ville købe en vandpistol til Philip, han skulle have den med til sidste skoledag i dag, hvor de skulle have vandkrig. Vi kørte derefter endnu et smut til Miramar hvor vi fik købt lidt vi begge havde fortrudt vi ikke købte i går.. På tilbagevejen kørte vi af ved La Cala, hvor vi fandt et lille hyggeligt sted at få noget at spise, lidt sent at gå ud og spise halv 10, men det virkede ikke sådan efter en lang dag :)
I morges (onsdag) startede vi med at tage på marked i La Cala med Jane, stort marked med en masse spændende ting, tøj, brugskunst, billeder, frisk frugt og grøntsager og smukke blomster.. Vi tog en runde og jeg fandt et rigtig fint tørklæde, som jeg er sikker på kan bruges på en kølig aften
Så fint er mit nye tørklæde !! Stærke og friske farver.
Herefter fik vi indkøbt smukke blomster som skal bruges til brylluppet på lørdag. Da vi kom hjem igen, fik vi redt op i de forskellige ledige værelser, så de er klar til de første gæster ankommer her til aften.
Vi gik ned mod poolen hvor der er et lille bassin, som skal tømmes, men der er en masse fisk der lige skal fanges først, og det er bestemt ikke nogen sjov opgave..
Vi fik igen en lille køretur og fik handlet ind til lidt aftensmad som vi gik i gang med da vi kom hjem igen.. Herefter lagde jeg mig ind for at læse, dejligt med lidt alene-tid når man går op af en masse mennesker 24/7 ..
Nu er det vidst snart sengetid, synes man bliver træt på en god måde når man går ude i frisk luft dagen lang ..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar