Sydspanien / Costa Del Sol

Sydspanien / Costa Del Sol
Her er et billede af Costa Del Sol, vi skal bo lige omkring der hvor der står Mijas

lørdag den 22. juni 2013

Indholdsrig dag !!

Lørdag:
Dagen startede stille ud, første løbetur i det spanske. Opgav hurtigt at følge med trænerne fra Tvis, så de fik pænt lov til at komme foran, havde nu heller ikke forestillet mig at skulle løbe sammen med dem. Tror det blev til små tre kilometer, men hold fast det var godt nok allerede for varmt der kl. halv 9 til at løbe. Man fortryder lidt at man har løbet de første par kilometer ned af, det går dælme op af når man skal hjem igen, skal lige have fundet mig en rute og en måde hvor jeg måske undgår bakken op af, den ender da med at slå mig ihjel, men nu er terræn heller ikke lige min stærke side, og slet ikke det der er hernede :)

Herefter fik Camilla og jeg en stille og rolig morgen, lækker morgenmad med hjemmelavede pandekager, mums :)

Vi gik derefter ned og fik gjort poolbaren åben, men de fleste gæster var ude af huset så der var ikke meget at lave.. Fik imens vi sad ved poolen skypet til min savnede søster, Louise, så skønt at se og høre hende igen, selvom det ikke er længe siden vi sagde farvel, men når man snakker og skriver sammen hver dag, så er 6 dage pludselig lang tid.

Vi fik hjulpet til med middagsmaden til håndboldpigerne, der var vendt hjem efter udflugt. Lækkert hvor hurtigt og nemt man kan lave små spanske retter og specialiteter, og så smager det rigtig godt, skal helt sikkert have skrevet nogle opskrifter ned, så det også kan laves når jeg engang er hjemme igen..
Efter frokosten kom det kommende brudepar, der skal være bryllup på hotellet næste lørdag, her blev mange af forberedelserne gennemgået, rigtig spændende, og glæder mig til at skulle være med til at pynte op og det hele.

Herefter skulle Camilla og jeg ud og gøre en lejlighed ren, som går ind under hotellets bookninger, så de står for udlejningen af den, en utrolig lækker lejlighed 10 minutter fra hvor vi bor nu. Virkelig en skøn udsigt, vi kunne faktisk se ud til Gibraltar som ligger 1,5 times kørsel der fra og vi kunne endda også ane Afrika, eller Marokko, men har også læst et sted, at den korteste afstand mellem Spanien og Afrika kun er 22 km. Så det er virkelig ikke meget. Vi har snakket om en endagstur til Marokko en dag, kunne være rigtig spændende. 

Udsigten g det område hvor den lejlighed vi gjorde rent ligger
Så lækkert :)

Her kan man til højre ane noget i horisonten, det er Gibraltar der stiller op der, og det man kan se stikke op til venstre i horisonten er Marokko, helt fantastisk udsigt !!

Vi havde fået lov at låne Jane og Peters bil, så Peter viste os vej til lejligheden og så kørte han igen, da vi var færdige med rengøringen, besluttede vi os for at benytte os af, at vi nu var mobile. Vi ville tage en tur til Marbella, ca. 15 km. fra hvor vi bor og finde noget at spise der.
Det gik fint med den store Ford Mondeo. Hernede, kører de lidt med hovedet under armen, der er ikke noget der hedder fartbegrænsning, eller de overholder dem ikke, det er bare med at følge med, ellers går det galt.
Vi kørte af ved den første afkørsel til Marbella, som vi havde fået fortalt, det gik også fint, det der blev problematisk var at finde et sted at parkere, det er med at parkere et sted hvor man skal betale for det, kommer man til at parkere ulovligt, fjerner de bilen sådan uden videre. Vi kørte rundt, og kunne bare ikke finde et sted, det er ikke nemt både at orientere sig og samtidig følge med i trafikken, er man ikke helt oppe på mærkerne får man et dyt eller 5. Vi tænkte at køre ned af mod vandet. Pludselig kom vi helt ned til vandet, ja faktisk ned på noget promenade-lignende noget.. Vi kunne ikke helt finde ud af om man måtte køre her, en taxi kørte dog lige efter os, men pludselig var den drejet af og væk.. Vi tog det stille og roligt, der var mange mennesker. Pludselig så vi en bil holde stille foran os, pludselig siger Camilla, det er en politibil, nu kunne man rigtig mærke sveden komme, bare det at man ikke ved om man overhovedet må køre der, pludselig ser jeg en bil i bakspejlet, det er fandme også en politibil !! Nu har vi simpelthen politieskorte på en smal, ensrettet strandpromenade, og med en fart på under 20 km/timen.. Puuh, hvor var vi nervøse, men egentlig også lidt komisk.. Vi blev dog enige om at man godt måtte køre der, selvom vi synes det var noget så pinligt.
Vi besluttede bare at køre tilbage mod Calahonda (byen hvor vi bor) og så måtte vi finde noget at spise der.
Vi kørte ned til den strand vi var på den anden dag, gik en tur langs vandet og vendte om. Vi besluttede at aftensmaden, efter en meget oplevelsesrig køretur, blev den nemme løsning, Mc Donalds. Vi tog derefter i Mercadona og købte is, som skulle smovses senere. Nu kom vi endnu i et dilemma, hvis man skal fra Mercadona og hjem, skal man kører modsat en vej som er ensrettet den anden vej, lidt sjovt at man kan komme til et kryds, hvor man ikke kan dreje til højre for den er ensrettet modsat, man kan heller ikke dreje til venstre den er også ensrettet men modsat vej og ligeud er så en blind vej.. Det har jo ikke været noget problem når vi har været på gå ben, men i bil er det straks værre.
Vi fandt dog hjem og Camilla fik lov at køre det sidste flade stykke ind til Finca Naundrup, hun har haft kørekort i tre uger, så det er nok ikke hende man sætter bag rattet i en fremmed bil, i et fremmed land, som er meget bjerget og hvor det gælder om at komme hurtig frem. Det ville jeg hvert fald ikke selv være helt tryg ved..
Aftenen blev bare til hygge med film i sofaen..

I morgen er det Sankt Hans, bliver mærkeligt ikke at skulle fejre det med familien hjemme, når man ved de er samlet alle sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar